Basket illusion

Basket illusion er en teknik, hvor man efterligner et fad/kurv der er flettet.

  1. Før man begynder på selve drejearbejdet, skal man vide hvordan mønstret på fadet skal være.
    Her har jeg valgt et mønster, hvor der er 12 felter vandret, og 23 lodrette bånd, hvoraf de 2 ikke er farvet. Når der bruges en Bead Forming Tool, som skærer ca. 4 mm., kan man ca. regne ud, hvor stor stykke træ der skal bruges.
  2. Her er et stykke ahorn, der er drejet ned til 27 cm. Formen på bagsiden er her drejet.
  3. Start med kun at markere hvor de runde bånd skal være med Bead Forming Tool. Markeringerne ses til højre på billedet. Derefter skæres båndene færdig. Her er brugt en 1/8” jern fra Robert Sorby.
  4. Når de runde bånd er skåret, skal de brændes i bunden. Jeg bruger et stykke 1 mm. rustfri stål. Den bliver meget varm, og leder ikke varmen væk og op i håndtaget.
  5. Brænd alle båndene i bunden. Nu er de 23 lodrette bånd færdige.
  6. Nu skal de vandrette felter markeres. Her er valgt at inddele i 96 felter.
    Man kan nemt selv lave en skive med forskellige inddelinger. Jeg bruger Polar Graph Paper Maker (find det på internettet), både til indeksering og når jeg tegner mønstrene. Man indtaster selv, hvor mange felter man ønsker lodret og vandret, derefter trykker man på Download PDF, og der genereres en PDF-fil som kan printes ud.Man kan også bruge drejebænkens indekspunkter, men det er lidt vanskeligere.
  7. Her er vist, hvordan det kan laves, med en skive der sættes mellem aksel og spændepatron.
  8. Stil anlægget så spidsen på blyanten peger i centrum. Træk en tynd streg hen over alle bølgerne.
  9. Vend emnet om, og begynd at dreje indvendig. Det er vigtigt, at man drejer fadet færdig et lille stykke udefra, skære 2 – 3 bånd og brænder dem. Derefter drejes der lidt mere. Skær 2 – 3 bånd o. s. v.
    Hvis man drejer hele fadet færdig, og først derefter vil skære båndene, får man problemer, hvis træet har slået sig. Der kan også ske det, at træet begynder at vibrere, når der skæres, og man får derved en dårlig overflade med oprivninger.
  10. Her er felterne streget op indvendig
  11. Nu skal de lodrette felter brændes. Der bruges en brændepen med en tråd, der er bukket, så den brænder over hele båndet. Sørg for at der er ventilation, når man brænder, da røgen kan være generende at indånde.
  12. Felterne brændes. Undlad at brænde den øverste bånd.
  13. Her er den øverste kant brændt, så det ligner noget der er flettet.
  14. Så skal mønstret farvelægges.
  15. For at undgå fejl, når jeg farvelægger, har jeg alle de steder, der skal farves sort, først sat en lille streg med en blyant. Da båndet (træet) buer opad, farver jeg først den ene side af buen, og derefter den anden side. Her er brugt Tombow penne.
  16. Det færdige fad